Bhikshuni Tenzin Drolkar holder workshop lørdag d. 13. juni


Bhikshuni Tenzin Drolkar holder lørdag d. 13. juni kl. 14 – 17 en kort workshop ud fra hendes seneste bog: ALT FØDT MÅ DØ – måske også dig

Vi ved godt, at vi skal dø, men alligevel har mange af os svært ved at forholde os til det, eller vi forestiller os, at døden først kommer langt ud i fremtiden og udskyder at beskæftige os med den. Det er synd, for hvis vi har sat os ind i tingene og ved, hvad der skal ske, kan vi bedre slappe af og gå bevidst gennem faserne i døden.

Tibetansk buddhisme er særligt rig på anvisninger om praksis i forbindelse med døden, og fælles for dem er, at vi skal begynde at øve os på dem nu, mens vi er i live, hvis de skal kunne hjælpe os på vores dødstidspunkt. Ikke kun for at dø på den bedst mulige måde men også for at leve på den bedst mulige måde.

På kurset vil du stifte bekendtskab med nogle af disse metoder.

Tilmelding på: tilmeld.osalling@gmail.com

Kursusgebyr:
Medlemmer 300 kr.
Ikke-medlemmer 400 kr.