Øsal Lings Dharmalærere

Buddhas Lære kaldes for ‘Dharma’
der betyder ’sådan som fænomener er’.
Derfor kaldes de buddhistiske lærere
for ‘Dharmalærere’.

 

Lakha Lama er Øsal Lings spirituelle leder

Lakha Lama hjemmeside

Han blev født i Tibet og blev fem år senere tronsat som den reinkarnerede lama af Batang – en anerkendt åndelig leder for over 100.000 mennesker i det østlige Tibet. Han kom til Danmark i 1976 og har siden været bosiddende her, hvor han er dansk gift, har børn og børnebørn, og rådgiver  mange mennesker gennem kurser, foredrag og personlige samtaler. Lakha Lama er dybt engageret i sociale og kulturelle projekter. Han er blandt andet stifter af og formand for velgørenhedsorganisationen Tibet Charity og har seks gange taget initiativ til at arrangere H.H. Dalai Lama’s besøg i Danmark. Lakha Lama er initiativtager til Øsal Ling og er centrets spirituelle leder. Han er ligeledes spirituel leder for det tibetanske buddhistiske center ‘Phendeling’ i København.

 

Dharmalærer Tsewang Amadou

tsewang-001

Tsewang er fast Dharmalærer i Øsal Ling og står for relevant og kompetent undervisning i traditionel tibetansk buddhisme. Han er født i Burkina Faso i Vestafrika. Han har studeret diplomati og internationale forhold på universiteter i Moskva og Wien, taler syv sprog og har en årrække arbejdet for FN i Østrig og EU i Bruxelles. Fra 1984 begyndte Tsewang at interessere sig for buddhisme og blev ordineret som munk, hvilket han var igennem 12 år. I den tid gennemførte Tsewang to 3 års retreats i klosteret Dhagpo Kundreul Ling i Frankrig, ledet af Gendun Rinpoche. Siden da har Tsewang undervist i buddhisme, mindfulness og coached både firmaer og enkelt personer.

 

.


Dharmalærerne Jim og Birgit Scott

JimScottlilBirgit hjemmesideBirgit og Jim Scott er faste dharma-lærere i Øsal Ling. De er elever af Khenpo Tsultrim Gyamtso Rinpoche, den store nulevende Tibetanske mester, der har været utrolig vigtig for udbringelsen af Dharma til Vesten. Birgit og Jim er uddannede som translatørere af Khenpo Rinpoche, og deres fremlægning er således direkte baseret på mestrenes egne ord. 

Buddhas lære, kaldet Dharma, beskriver de relative sindsprocesser, sindets grundlæggende natur og forholdet imellem dem. I undervisningen lægges hovedvægten på, hvorledes Dharma er relevant for vores eget liv og de udfordringer, vi står med. Som noget helt særligt forener især Jim ordene med mestres erkendelsessange, der giver en helt særlig levende oplevelse af sangenes betydning.

Fast gæste-Dharmalærer i Øsal Ling

ani-tenzin-200x235

Bhikshuni Tenzin Drolkar

Tenzin Drolkar har praktiseret tibetansk buddhisme siden 1993 og modtog getsulma ordination til nonne af H.H. Dalai Lama i 2004. Hun har gennemgået en diplomeksamen ved det 7-årige studium i buddhistisk filosofi i Tibetisches Zentrum, Hamburg. Hun modtog Bhikshuni ordination (fuld nonne ordination) i 2015.
Bhikshuni Tenzin Drolkar er med-initiativtager til Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme i København, hvor hun er daglig leder og ligeledes underviser.