Øsal Lings 10 års Jubilæum lørdag d. 29. februar kl. 16 – 23


Et stort hjertelig tak til Lakha Lama for, at han for nu mere end 10 år siden tog initiativet til at vi startede det dejlige sted, Øsal Ling – Lysets Have. Vi ønsker Lakha og Pia et fortsat godt langt liv!

Desuden et stort hjerteligt tak til vores lokale Dharmalærere, der har givet en vigtig indsats med deres store tålmodighed med at undervise os, og holde centret levende med dyb og sublim undervisning, Tsewang Thaye, Birgit & Jim Scott – hjertens tak!

Og ikke mindst alle I frivillige, sponsorer og medlemmer, der får det daglige i centret til at fungere så flot, ikke mindst det helt uundværlige rengøringsteam af brave og stabile folk!
Tak og atter tak!

Håber at vi alle ses til jubilæet:

 

 

Jubilæumsprogram:

kl. 16 – 16.30:
Lars Muhl Englesang

kl. 16.45 – 18.15:
Music for Humanity
v/ Pratibha & Henrik Christiansen

kl. 18.45 – 21:
Øko-vegetarisk buffét fra Fika
Spirituelle fællessange efter maden 

kl. 21 – 23:
Dans i bogcafeen med DJ Chris Nunan
Hygge med kaffe, te og kage på 1. og 2. sal

 


Mere om programmet:

Lars Muhl vil synge englesang sammen med os.

Music for Humanity er et projekt med healende musik til glæde og  samhørighed.

Publikum kan forvente en meditativ skønheds søgende koncert med Pratibhas smukke sange og stemme og Henriks stemningsfulde fløjte og perkussion, hvor publikum ofte vil blive inviteret til at deltage med sang.

DJ Chris Nunan er kendt som danse DJ i forskellige sammmenhænge fra bl.a Club Wannadance, Det Blå Hus – Barfodsdanserne og mange andre sammenhænge. Musikken afspejler en glæde ved verdensmusik i mange afskygninger  blandet med gode danse venlige melodier.

Maden med buffeten bliver leveret fra det anbefalelsesværdige vegetariske spisested Fika og består både af vegeatriske og veganske retter.

Tilmelding er nødvendig til musikken om eftermiddagen og til maden, efter kl. 21 er der ingen tilmelding.
Tilmelding på mail: tilmeld.osalling@gmail.com

Øsal Lings betalende medlemmer har førsteret til tilmelding indtil d. 1. februar, da der er begrænsede pladser, derefter kan alle interesserede også tilmelde sig.

Priser:

Hele dagen med mad & div. musik: 150 kr. (tilmelding)

Musik kl. 16 – 18.15: 100 kr. (tilmelding)

Spisning kl. 18.45 – 21: 100 kr. (tilmelding)

Dans, kaffe, te & kage kl. 21 – 23: 50 kr. (ingen tilmelding)