Åbent tempelrum – Lhakhang på 1. sal og åben bogcafé i Øsal Ling i stueetagen hver fredag eftermiddag kl. 16 – 18, gratis adgang.
I Lhakhangen eller i Zentemplet på 2. sal, kan man sidde og meditere eller blot sidde og falde til ro i de fredfyldte omgivelser.
Bogcaféen giver mulighed for at sidde og læse i buddhistisk litteratur, låne en bog eller få te, kaffe og en snak med andre besøgende eller de frivillige hjælpere. Alle er velkomne.
I Øsal Ling findes en lille bod, som man også har mulighed for at besøge ved åben bogcafé.
Den har et lille udvalg af bøger om buddhisme på dansk, billeder og postkort m. H.H. Dalai Lama og buddhistiske motiver, små buddha figurer, samt bedekæder også kaldet ‘mala’er’ m.m.