Lakha Lama er Øsal Lings spirituelle leder

 

Lakha Lama Rinpoche blev født i Tibet og blev fem år senere tronsat som den reinkarnerede lama af Batang
– en anerkendt åndelig leder for over 100.000 mennesker i det østlige Tibet. 

Han kom til Danmark i 1976 og har siden været bosiddende her, hvor han er dansk gift, har børn og børnebørn, og er nu på sine ældre dage mest hjemme i sit hus i Helsingør med sin viv Pia. 

Lakha Lama har altid været dybt engageret i sociale og kulturelle projekter. Han er blandt andet stifter af velgørenhedsorganisationen Tibet Charity og har seks gange taget initiativ til at arrangere H.H. Dalai Lama’s besøg i Danmark. 

Lakha Lama er initiativtager til Øsal Ling og er centrets spirituelle leder. Han er ligeledes spirituel leder for det tibetanske buddhistiske center ‘Phendeling’ i København. Lakha Lama kommer ikke længere fysisk i Øsal Ling. 

  

Langlivs bøn for
Lakha Rinpoche
HER

Brev fra H. H. Dalai Lama
om Lakha Rinpoche
HER

Lakha Lama har generøst brugt en stor del af sit liv med at dele sin dybe visdom, store kærlighed og medfølelse med alle nær som fjern og gennem utrættelige ønskebønner for alles velvære og vækst.

Han har været initiativtager til Tibet Charity og derigennem støttet tibetanske flygtninge og den tibetanske kultur,
læs mere her: tibetcharity.dk

Mange af hans foredrag og kurser er blevet filmet, optaget eller nedskrevet og er nu ved at blive delt gennem foreningen ‘Simply Sharing’ se mere her: simplysharing.org og støt gerne dette vigtige arbejde!

Find film, podcasts og tekster af Lakha Lama her: lakhalama.org